Christian Jørgensen Møbelbeslag

Om os

Kontor-cj

Møbelbeslag siden 1923

CHR. JØRGENSEN Møbelbeslag blev grundlagt i 1923 og familie-firmaet ejes i dag af 4. generation. Som leverandør til de største køkken- og møbelproducenter i Danmark og Europa, tilbyder vi produkter af en høj kvalitet til meget konkurrencedygtige priser.
Vi lagerfører alle produkterne vist på websitet og kan levere fra dag til dag. Udover produkterne på websitet kan vi desuden levere et stort sortiment af bl.a. bordudtræk, møbelhjul, affaldssystemer og hængsler.

Kvalitetssikring

Vi udfører kvalitetskontrol på alle leveringer og disponerer varerne i samarbejde med jer for at sikre “just in time” leveringer. Vi lagerfører mere end 450 grebmodeller og kan tilbyde over 5000 forskellige grebmodeller. Derudover har vi et stort sortiment af ben, hjul, affaldssystemer og bordudtræk, hvor vi også kan tilbyde endnu flere modeller, som er vist i de vedhæftede PDF’er. Vi opdaterer løbende vores sortiment for at kunne tilbyde jer den nyeste trend.

Vores tætte samarbejde med leverandørerne gør det muligt, at skaffe netop det du søger.
I kan også vælge at få produceret ud fra jeres eget design, hvilket vi har stor erfaring med. Vi hjælper gerne med designet og til- byder jer herefter eneret på produktet fra os. Det sikrer jer et unikt design ofte til samme lave pris.

kvalitetskontrol-2020

Teamet

Christian Dan Jørgensen

Direktør/ejer

cdj@cj1.dk

Ann-Lee Pavar

Salgschef

anp@cj1.dk

Bent Ishøj

Lagerchef

bsi@cj1.dk

Per Dan Jørgensen

Indkøbschef

pdj@cj1.dk

Ingrid Jørgensen

Kundesupport

mail@cj1.dk

marianne-regnskabschef

Marianne Palme Sørensen

Regnskabschef

mps@cj1.dk

Haris Music

Digital & marketing

Vores historie

1923
Viggo Kristian Valdemar Jørgensen, som tidligere arbejdede i den kongelige livgarde som oppasser for H.K.H. Kong Christian 10., stifter firmaet Chr. Jørgensen med ”C”, i hjemmet på Fredericiagade 38. Kristian og hustruen Danielly Marianne Jørgensen opbygger hurtigt forretningen som leverandør af greb, beslag og værktøj til snedkere og møbelfabrikanter i hele Danmark.
1950
Sønnen Viggo Dan Jørgensen starter i firmaet, og samme år flytter firmaet til Rosengården 14 i København. Kristian Jørgensen dør i 1956, og hustruen Danielly Marianne Jørgensen overtager firmaet efter sin mand Kristian. Viggo opbygger hurtigt et internationalt firma med kunder i hele verden.
1965
Chr. Jørgensen udstiller deres nye produkter på Interzum i Køln i Tyskland. 3. Generation Per Dan Jørgensen hjælper til på udstillingen. Firmaet ændrer navn til Chr. Jørgensen ”Rosengaarden” og er nu flyttet til Roskildevej 158 i Valby. Firmaet har egen produktion af trægreb, som udstilles på Interzum og blandt kunderne er bl.a. B&O.
1969
H.K.H. Kong Frederik 9. besøger Chr. Jørgensen ”Rosengaarden”s udstilling på Snedkerlauget messe i Bella Centret. Viggo Dan Jørgensen og hustruen Edith Dan Jørgensen hilser på H.K.H. Kong Frederik 9. Samme år starter Edith Dan Jørgensen i firmaets bogholderi.
1973
Chr. Jørgensens 50 års jubilæum fejres med de 17 ansatte og venner af huset på firmaets domicil på Roskildevej 158 i Valby. 3. generation Per Dan Jørgensen har skiftet sin karriere hos ØK ud med et job som sælger i familiefirmaet. Samme år overtager Viggo Dan Jørgensen firmaet af sin mor Danielly Marianne Jørgensen.
1983
Chr. Jørgensens  domicil på Roskildevej 158 er blevet udbygget i forbindelse med firmaets 60 års jubilæum. Firmaet er nu blevet kendt for sit store sortiment af møbelbeslag og de svenskproducerede bordudtræk, som sælges i hele verden.
1988
3. generation Per Dan Jørgensen køber firmaet af sin far Viggo Dan Jørgensen, og firmaet flytter til helt nye lokaler på Hejrevang 21K i Allerød. Sortimentet af bordudtræk er stadigvæk firmaets største artikel, og firmaet skifter navn til Chr. Jørgensen Møbelbeslag A/S.
1995
Per Dan Jørgensen køber et nyt domicil til firmaet lidt længere oppe af Hejrevang i nr. 4, og firmaet flytter ind i den nye bygning samme år, efter et nyt lager er blevet opført. Nu har firmaet et moderne højvarelager og kontorbygning. Få år senere i 1999 starter 4. generation Christian Dan Jørgensen i firmaet på fuld tid.
2009
Chr. Jørgensen udvider bygninger på Hejrevang 4 med yderligere 600 m2 moderne højvarelager. Nu er der plads til mere end 1100 paller med varer. Firmaet udvider løbende sortimentet af produkter og styrker salget på eksportmarkederne. Pers kone Ingrid Jørgensen starter i firmaet i kundesupport.
2015
4. generation Christian Dan Jørgensen køber firmaet af sin far Per Dan Jørgensen, og firmaet skifter navn til det oprindelige navn Chr. Jørgensen. Med et godt team af dygtige medarbejdere styrker firmaet sit produktsortiment og samarbejde med de mange loyale kunder.
Previous
Next